Dødsbrand på Mors

En 54-årig kvinde indebrændte torsdag eftermiddag i sit hus på den sydvestlige del af Mors.

290411_Mors-brand.jpg

Omkring klokken 16 torsdag eftermiddag fik brandvæsenet en melding om brand i et hus på Nørvej, nord for Hvidbjerg på Mors.  Da brandvæsenet ankom til stedet, var der kraftig ild i huset, og flammerne stod ud af vinduet. Brandfolkene forsøgte at slukke ilden, og da de kom ind i huset, fandt de en kvinde, der var krøbet sammen under et bord i stuen. Hun blev forsøgt genioplivet, men der var ikke noget at gøre, da kvinden havde været i flammerne for længe. Politiet formoder, at kvinden er husets 54-årige beboer.

To alarmopkald

Samtidig med alarmopkaldet om branden, var der også en kvinde, der ringede 112. Hun sagde "Det brænder!" og herefter blev forbindelsen til telefonen afbrudt. Politiet kunne ikke spore opkaldet, men tror det kan være kvinden i huset, der har ringet 112. Kriminalteknikere er nu på stedet og skal forsøge at finde ud af, om branden er påsat, eller om der er sket en ulykke.