Skive fH forlænger med profil

Jane Schumacher har forlænget med Skive fH, så hun og klubben også har papir på hinanden næste sæson.

Håndboldspiller Jane Schmumacher spiller også næste sæson i Skive fH. Det bliver hendes sjette sæson i klubben. Det er de gode resultater i den nuværende sæson, der har fået hende til at forlænge.

- Det har været en fremragende sæson, og der er virkeligt noget at bygge videre på. Jeg håber at kunne fortsætte den positive udvikling i mit eget spil på klubholdet, og dermed forhåbentlig øge mine chancer på landsholdet, fortæller Jane Schumacher i en pressemeddelelse fra klubben.

Det går godt for playmakeren fra Skive. For en uge siden blev hun udtaget til landsholdet og skal spille Golden League i Frankrig 22. og 23. marts.


Læs flere artikler fra Skive eller i kategorien Sport.