Ledigheden falder i Vestjylland

Ledigheden i Vestjylland er faldet i alle kommuner. Det oplyser De Regionale Arbejdsmarkedsråd RAR Vestjylland.

Ledigheden i Vestjylland er faldet i alle kommuner. Det oplyser De Regionale Arbejdsmarkedsråd RAR Vestjylland.

Ledigheden faldt med 1145 fra februar 2014 og ét år frem. Det svarer til et fald på 11,6 procent.

- Der er begyndende udsigt til en mere positiv udvikling i Vestjylland med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Det er positivt. Beskæftigelsessystemet har en vigtig rolle med at hjælpe udviklingen på vej, udtaler John Hermansen, der er formand for RAR Vestjylland.

Antallet af fuldtidsbeskæftige lønmodtagere er steget med 0,1 procent, så der i dag er 156.912 fuldtidsbeskæftigede vestjyder i kommunerne Lemvig, Struer, Skive, Viborg, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande.

Væksten af fuldtidsbeskæftigede har været størst i Herning og Ikast-Brande, mens den er faldet i Skive, Lemvig, Struer og Viborg.

Men samlet set er ledigheden altså faldet i alle kommuner. Størst fald er sket i Lemvig med 25 procent.


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Samfund.