Soldat såret i Afghanistan

Soldat udsendt fra Holstebro ramt af sprængladning - de nærmeste pårørende er orienteret.

Jyske Dragonregiment.jpg

En soldat fra Jydske Dragonregiment i Holstebro blev tirsdag lettere såret i Afghanistan.

Hærens Operative Kommando oplyser, at soldaten var på patrulje til fods, da han blev ramt af en improviseret sprængladning. Hans kammerater ydede førstehjælp på stedet, og han blev senere evakueret med en helikopter til Camp Bastion. HOK beskriver hans tilstand som stabil - han har selv været i stand til at orientere de nærmeste pårørende.

Soldaten kommer fra Charlie-kompagniet og er en del af hold 11.