Skoleleder i Thy: - Det er en tung og trist dag 

På Hurup Skole er der normalt 540 elever, men nu er 250 elever sendt hjem som følge af de nye restriktioner. Det bekymrer skolelederen.

Hvis man skulle få den tanke, at børnene på Hurup Skole i Thy jubler over at blive sendt hjem igen, som det skete i foråret, så tager man helt fejl. 

quoteJeg synes, det er voldsomt, at vi har børn på 10-14 år siddende derhjemme i fire uger uden mulighed for at komme i skole.

Per Olesen, skoleleder, Hurup Skole

Skoleleder Per Olesen fortæller, at børnene for længst er blevet mætte af at være hjemme fra skole. 

- Det er man langt ovre i klasserne. Selv de skoletrætte i 8. klasse er langt forbi den følelse. 

250 sidder hjemme

Per Olesen var selv rundt på skolen og fornemme stemningen i fredags, da de nye planer blev lagt, og eleverne skulle briefes. Da var stemningen meget trykket.

Og humøret hos skolelederen er da heller ikke steget mange grader siden fredag. 

- Det er en tung og trist dag. 250 sidder hjemme og modtager undervisning, siger Per Olesen. 

De resterende børn på Hurup Skole leger i forskellige zoner.
De resterende børn på Hurup Skole leger i forskellige zoner.

På Hurup Skole er der normalt 540 elever, men nu er 5.-8. klasse sendt hjem foreløbigt indtil 4. december som følge af de nye restriktioner, som gælder for syv nordjyske kommuner. 

- Jeg synes, det er voldsomt, at vi har børn på 10-14 år siddende derhjemme i fire uger uden mulighed for at komme i skole, lyder det fra Per Olesen. 

Han ærgrer sig over, at man nu igen i stort omfang må ty til virtuel undervisning.

Skolederen har dog fuld forståelse for baggrunden for hjemsendelserne. 

- Men det ændrer ikke ved, at det er en udfordring for dem (eleverne red.) at undvære fællesskabet i fire uger. 

Han henviser til, at idrætsklubber også må lukke ned i kommunen, og dermed forsvinder også en stor del af fritidslivet. 

På Hurup Skole er der normalt 540 elever. Lige nu er 250 sendt hjem på grund af nye restriktioner for syv nordjyske kommuner.
På Hurup Skole er der normalt 540 elever. Lige nu er 250 sendt hjem på grund af nye restriktioner for syv nordjyske kommuner.

- Eleverne skal se og høre hinanden hver dag

Siden torsdag har skolen arbejdet hårdt på at blive klar til de kommende ugers udfordringer. 

- Vores fornemmeste opgave er at skabe dagsstruktur for eleverne uanset, hvor man er. Der er det vigtigt at skabe en fælles platform for at kunne mødes. 

På Hurup Skole bruger man Google Meet til at et fælles virtuelt klasserum. Og målet er helt enkelt. 

- Eleverne skal se og høre hinanden hver dag.

- At lade dem arbejde selv en hel dag er ikke godt, lyder det fra skolelederen.

Han vurderer at de sociale udfordringer overstiger de faglige i den kommende tid.

Skoledagen i Vesthimmerland er også blevet anderledes. Syv kommuner - deriblandt Vesthimmerland - er blevet lukket ned, og med det følger flere restriktioner.

 


Læs flere artikler fra Thisted eller i kategorien Uddannelse.