Naturfotografier fik Mona gennem stress: - Det er et helt andet liv

I serien Naturfotograferne følger TV MIDTVEST fire kvindelige fotografer, der har det til fælles, at de tager billeder i naturen.

Mona Frederiksen er en del af naturfotograferne.
Mona Frederiksen er en del af naturfotograferne.
Foto: TV MIDTVEST arkiv

Mona Frederiksen har store vidder og unikke naturområder i baghaven. Hun bor i Hanstholm på kanten af nationalpark Thy og tæt på Vejlerne - Skandinaviens største rørskoven.

- Jeg er enormt heldig, at jeg bor midt i det vildeste landskab, forklarer hun.

Hun er født og opvokset i Hanstholm. Som barn var en tur på kystvejen fra Hanstholm til Klitmøller langs med Nationalparken og havet noget af det kedeligste, hun vidste. Men den opfattelse har ændret sig.

- I dag er det noget, jeg værdsætter rigtig meget. Naturen heromkring er helt unik, siger naturfotografen.

Betyder meget at komme ud

Jagten på naturbilleder startede, da hun på et tidspunkt var ramt af stress og gik mange ture i naturen. I starten var det uden et bestemt mål, men så fik hun et kamera, og så fik turene pludselig et mål.

- Det er et helt andet liv. Til daglig sidder jeg på kontor og kommer ikke ud, så det betyder temmelig meget at komme ud i naturen, siger Mona Frederiksen om sin motivation.

Hun tiltrækkes af den rå og barske natur i Nordvestjylland, hvor vinden og havet præger landskabet og naturen.

- Jeg kan også godt lide at komme herud, når det er barskt - man bliver bare draget af det.

Naturen bestemmer selv

Hver årstid har sine motiver. Mona Frederiksen søger mange forskellige motiver i naturen.

- Om vinteren vil jeg gerne ud i nationalparken for at se på rådyr og krondyr, om foråret og efteråret er det fuglene og her om sommeren er det ofte insekter og blomster.

For Mona Frederiksen er naturen fantastik der er altid noget at se på.

- Naturen er du ikke herre over. Natur er mange ting, og der er hele tiden forskellige stemninger og motiver.

Billederne deler hun med kollegaer i den lokale fotoklub og på Facebook.

Et udvalg af Mona Frederiksens billeder

 
 
Foto: Mona Frederiksen
 
 
Foto: Mona Frederiksen
 
 
Foto: Mona Frederiksen
 
 
Foto: Mona Frederiksen
 
 
Foto: Mona Frederiksen
 
 
Foto: Mona Frederiksen
 
 
Foto: Mona Frederiksen
 
 
Foto: Mona Frederiksen