28-årig mand anholdt i Nykøbing – sigtet for salg af narkotika

Det er anden gang i år, at den 28-årige mand anholdes med narkotika i sin besiddelse.

Arkivbillede.
Arkivbillede.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

En 28-årig mand fra Nykøbing blev mandag aften anholdt. Det fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden blev anholdt klokken 21. Anholdelsen skete, da politiet forsøgte at komme i tale med manden, hvorefter han prøvede at stikke af.

Det ledte ordensmagten til mandens bopæl, og her fandt de en mængde narkotika, som var af en mængde, der gør, at manden sigtes for salg.

På adressen i Nørregade i Nykøbing fandt politiet 58 gram amfetamin, 0,6 gram kokain, 8 gram hash og 29 narkotika-tabletter.

Den 28-årige mand sigtes for salg, men fremstilles ikke i grundlovsforhør.

Det er ikke første gang, at politiet har fat i den anholdte mand.

I starten af januar blev manden ligeledes anholdt. Her var der også tale om besiddelse af narkotika, da han havde 465 gram has og 2,5 gram amfetamin.