Vigtig ordre til Mors-vognmand

Fredsø Vognmandsforretning har udvidet med 16 lastbiler og 25-30 mand efter en stor ordre i Danmark, Norge og Sverige er kommet på plads.

19Alkolaas.Consolidated.01.jpg

Det er en stor og vigtig ordre Fredsø Vognmandsforretning og vognmand Benny Nielsen netop har fået i hus.Halvandet år har det taget at få den på plads. Så det er en glad vognmand, der nu ved, hvad de næste fem år skal gå med.

- Vi skal hente affald og biprodukter fra kyllingeslagterier i Danmark, Norge og Sverige. Alt det der ikke bliver brugt til fødevarer, siger Benny Nielsen.

Med den nye ordre udvider Fredsø Vognmandsforretning. 16 nye lastbiler og mellem 25-30 mand er kommet til.

- Vi har et godt ry. Vi leverer kvalitet, og så er der jo også en faktor, at vi har alkolåse i alle lastbiler, siger Benny Nielsen. 

Fredsø Vognmandsforretning har nu 54 ansatte.