Video: Sensationelle tvillinger i Jesperhus

Efter 20 år lykkedes det endelig at få vari lemurerne i Jesperhus Feriepark til at sætte unger i verden. Oven i købet tvillinger.

180513_Lemuer.jpg

Endelig lykkedes det for Martin og Ketils Junglezoo i Jesperhus at få de to sjældne sort-hvide vari lemurer til at parre sig og få to velskabte unger. Og det er intet andet end en sensation.

- Ofte får vari lemurerne ikke ro nok til at passe deres unger. Så lader de dem istedet ligge og dø. Men i vores anlæg har de så gode betingelser, at de to skønne unger bliver passet og plejet af de gode forældre, fortæller en stolt Martin Keller til TV/MIDT-VEST.

Oven i købet har Jungle-zooen i Jesperhus nu også bevist, at dyr som papegøjer, leguaner og lemurer sagtens kan trives sammen, hvis forholdene er i orden. I Jesperhus har dyrene en 3000 m2 stor regnskovshal at boltre sig i.

- Når dyrene får god plads og bliver aktiveret og trænet, så trives de bedre og udvikler med tiden naturlig adfærd, siger Martin Keller De små sort-hvide lemur-unger er efterhånden lige så sjældne som eksempelvis pandabjørneunger, fordi vari lemuernes skovområder på Madagaskar forsvinder hurtigt.

 

Se video af de sjældne vari lemuerer her:

 

1:12
180513 Lemuer