Væbnet røveri i Nykøbing

Lørdag aften truede en gerningsmand sig til penge med en pistol

240110_Kioskroever001.jpg

Klokken var knap 21 lørdag aften, da en ung mand brød ind i Vesterbros Kiosk i Nykøbing. Manden, der beskrives til at være omkring 18 år, truede med en pistol den 20-årige ekspedient til at udlevere kassebeholdningen på 7500 kroner i sedler.

Selvom politiet kom til stedet med to hundepatruljer, er der kun ganske få spor at gå efter. Ifølge vagtleder Keld Nedergaard løb gerningsmanden i retning af spillehallen Valhalla. Han var iført sort tøj, sort elefanthue og handsker. Vidner, der har set noget omkring gerningstidspunktet, opfordres til at kontakte politiet på telefon 114.