U19 verdensmester til Mors-Thy Håndbold

Mors-Thy Håndbold har skrevet kontrakt med den nuværende Stoholm spiller, Tobias Ellebæk.

Tobias.psd.jpg

Mors-Thy Håndbold og Tobias Ellebæk har indgået en 2 årig aftale med start d. 1. juli 2012. Tobias Ellebæk er en af landets største talenter, som har trådt sine første håndboldsko i HF Mors. Via ynglingetiden i Skive er han i dag en af de bærende kræfter på 1. divisionsholdet i Stoholm IF. Endvidere var han en del af det danske landshold, som vandt guld medajler ved sommerens U19 VM i Argentina.

-       Jeg ser utroligt meget frem til skiftet til Mors-Thy næste sæson. Nu har jeg boet på Mors hele mit liv, så jeg kender i forvejen klubben ret godt. Jeg ser derfor meget frem til at kunne vende hjem til barndomsklubben igen.  

-       Jeg satser på at det halvandet år jeg får i 1 div. i Stoholm, kan give mig en masse erfaring og gøre mig helt klar til at spille i ligaen næste sæson. Derfor tror jeg også det er en fornuftig beslutning, i forhold til min videreudvikling, at blive udfordret i ligaen næste sæson.

-       Jeg er overbevist om, at en træner med Jan Paulsen`s kvaliteter, kan lære mig en masse ting og udvikle mit spil yderligere. – siger Tobias Ellebæk.

Mors-Thy Håndbolds sportsudvalgsformand H.C. Andersen, glæder sig over aftalen med Tobias Ellebæk, som viser Mors-Thy`s rette ansigt som udviklingsklub på et højt niveau.

-       Vi ser Tobias som en af landets bedste i sin årgang. Han er meget alsidig og kan bestride alle pladser i bagkæden.

-       Det er godt for både Tobias og os, at han kommer med 11/2 års erfaring fra landets næstbedste række. Det betyder, at han står godt rustet til at prøve kræfter med Ligaen i de kommende år.

-       Potentialet er stort, så med kyndig træning og vejledning af Jan Paulsen er der ikke tvivl om at begge parter vil få en masse ud af samarbejdet – slutter H.C.Andersen i en pressemeddelelse udsendt af Mors-Thy Håndbold.