Sommerhuse reddet på Mors

Det er lykkedes Beredskabet at redde to sommerhuse syd for Ejerslev på Mors.

19VoPumper_0.jpg

To sommerhuse syd for Ejerslev på Mors har været i overhængende fare for at blive oversvømmet efter stormen Egon.  I et helt døgn har det lokale beredskab og Beredskabstyrelsen Nordjylland kæmpet for at redde husene. De har pumpet omrkring 20.000 liter vand i minuttet, og nu er aktionen lykkedes, siger indsatsleder Oluf Jakobsen til TV MIDTVEST.

 

- Det er dejligt, at vi har fået reddet husene. Men det er stadig et meget vandledende område, så der kommer til at gå lang tid, før det bliver normalt igen, siger han.

Stadig meget vand i området

Beredskabsstyrelsen holder fortsat øje med situationen, for der er stadig haver der står under vand, og der kommer stadig lidt nedbør. Men der er ikke længere risiko for sommerhusene, slutter Oluf Jakobsen, som sammen med sit mandskab nu har pakket sammen.