Soloulykke på Mors: Alvorlig kvæstet mand fløjet til sygehuset

En mand er kommet alvorligt til skade efter en soloulykke på Mors. Men han er formentlig uden for livsfare.

En mand er alvorlig kvæstet og fløjet til sygehuset i Aalborg efter en soloulykke på Mors, oplyser vagtchef Anders Olesen til TV MIDTVEST.

- Ingen har set selve uheldet, men der er nogen, som har set bilen kilet fast mellem to træer, siger han.

I bilen sad manden, der er fløjet til hospitalet i Aalborg, alene. 

Ulykken er sket på Kjeldgårdsvej ved Mollerup vest for Nykøbing, og politiet ved endnu ikke, hvordan bilen er havnet mellem træerne.

- Han er alvorlig kvæstet, men formentlig uden for livsfare, afslutter Anders Olesen.

Ulykken blev anmeldt kort før kl. 21.


Læs flere artikler fra Morsø eller i kategorien 112.