Små gymnasier er presset til smertegrænsen af lavere ansøgertal

De mindre gymnasier er pressede efter små årgange med færre ansøgere. Morsø Gymnasium har nået smertegrænsen.

Morsø Gymnasium er et af de mindre gymnasier, der er presset af små årgange og lavere optag.
Morsø Gymnasium er et af de mindre gymnasier, der er presset af små årgange og lavere optag.
Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

En række af de mindste gymnasier på landet har nu så få ansøgere, at flere af dem er presset til smertegrænsen. Det vurderer Danske Regioner ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag på baggrund af de seneste tal for, hvor mange afgangselever der i marts valgte at læse videre på det almene gymnasium, stx, efter sommerferien.

- Hvis udviklingen fortsætter, vil det blive svært for flere af dem at køre videre. I løbet af de næste 12 år bliver der 25.000 færre unge i den aldersgruppe, der går i gymnasiet. Hvis man trækker dem fra de små årgange, der i forvejen er på de truede gymnasier, kommer de til at gå en hård tid i møde, vurderer Kasper Munk Rasmussen, seniorkonsulent, Uddannelse og Arbejdsmarked hos Danske Regioner.

Han vurderer, at omkring en håndfuld gymnasier lige nu ikke kan tåle at komme længere ned. I alt er antallet af ansøgere til det almene gymnasium i år faldet til det laveste antal siden 2009. Der er også færre ansøgere til hhx, mens htx og hf har øget tilslutning.

Morsø Gymnasium er et af de pressede gymnasier. Gymnasiet har allerede varslet afskedigelser af tre undervisere og vil kun oprette tre 1.g-klasser næste år mod de nuværende fire.

- Sådan som det er nu, kan vi godt lave en god skole. Men det er klart, at af økonomiske og faglige årsager er tre klasser på en årgang nok smertegrænsen, siger gymnasiets rektor, Kurt Sonne Thomsen.

Han mener, at det vil få alvorlige konsekvenser for lokalsamfundet, hvis Mors ikke har et lokalt gymnasium.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), mener, at der politisk bør gøres flere ting for at sikre de små gymnasier.

- Jeg tror, at man er nødt til at kigge på økonomistrukturen. Jeg tror på, at de steder, hvor man har små gymnasier, der kan det give god mening at se på, om en større del af tilskuddet til gymnasierne skal være baseret på grundtilskud og ikke kun aktiviteter - altså hvor mange elever man har, siger hun.

Hun bifalder også en allerede vedtaget lovændring, der gør det muligt at lægge kapacitetslofter over gymnasierne i de store byer.