Garanterne mener, at de fik misvisende og mangelfuld rådgivning af ledelsen i Spar Mors i forbindelse med bankens økonomiske situation op til krakket i 2008.
Nu vil de lægge sag an mod resterne af sparekassen, som i dag hører under Fjordbank Mors. Det fortæller DR Midt & Vest.
Kravet lyder lige nu på 12-15 millioner kroner, men garanternes advokat, Jørgen Lorentzen, regner med, at det bliver en del mere, fordi flere utilfredse garanter vil slutte sig til søgsmålet.