Revisorer fra Morsø Sparekasse får bøde
To eksterne revisorer fra den krakkede Fjordbank Mors får nu en bøde.
Krakket i Fjordbank Mors har nu fået konsekvenser for to eksterne revisorer i den daværende Morsø Sparekasse.
Nordjyske skriver, at revisornævnet har idømt de to revisorer en bøde på 10.000 kroner hver for deres rolle i forbindelse med regnskaberne for 2008 og 2009.
Ifølge nævnet så de gennem fingre med, at direktør Jørn Balch Christensen foretog store lånebevillinger uden om bestyrelsen. Og dermed overtrådte de - ifølge nævnet - god revisorskik. Her burde de to revisorer have reageret.
Sagen udspringer fra af en redegørelse, som en advokat afleverede til Finansiel Stabilitet i sommeren 2012 om krakket i Fjordbank Mors.