Pleidrup: Det kom som en bombe

Borgmesteren på Mors er rystet over Bodilsens konkurs - havde netop forhandlet med virksomheden om udvidelse af produktionen

240609_Egon_Pleidrup.jpg

- Det er en sort dag for Mors.

Sådan siger borgmesteren i Morsø Kommune, Egon Pleidrup Poulsen (S), til nyheden om, at øens største arbejdsplads, Bodilsen A/S, nu bliver begæret konkurs.

Pleidrup understreger, at han er meget overrasket over, at det stod så slemt til.

- Så sent som den 2. juni sad jeg på virksomheden og forhandlede udvidelsesplaner med ledelsen. Der meldte man om god drift og en stor ordre til Ikea. Så det er en komplet overraskelse for os, siger han.

Interview med Egon Pleidrup Poulsen:

0:49