Onanerede foran mindreårige piger

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu en mand, som torsdag aften onanerede foran en 14-årig pige.

Politi.dk jakker.jpg

To piger på henholdsvis 12 og 14 år, fik sig en ubehagelig oplevelse på havnen i Nykøbing torsdag aften.

Pigerne var gået i bad i havnens brusekabiner på dametoilettet. Da den 14-årige pige kom ud fra sin brusekabine, var en mand trængt ind på dametoilettet. Her stod han og onanerede, og da han så pigen, vendte han sig mod hende og fortsatte.

Den 14-årige pige løb ind i venindens brusekabine, hvor de låste sig inde. De råbte til manden, at han skulle forsvinde, og da de kort efter kiggede ud, var han væk.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu manden, som pigerne har beskrevet som:

Cirka 35 år, 180 centimeter høj, og almindelig af bygning. Desuden havde han en hvid t-shirt på, og trekvart bukser med brunt bælte og sandaler.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.