Nu kommer der flygtninge til Mors

Region Nordjylland har sagt ja til at udleje tidligere personaleboliger til Udlændingestyrelsen.

Morsoe Kommune skilt.jpg

Et endnu ukendt antal flygtninge kommer snart til Mors - det skriver Limfjordupdate.

Flygtningene skal indkvarteres i de tidligere personaleboliger ved sygehuset i Nykøbing. Forretningsudvalget i Region Nordjylland sagde mandag ja til at udleje lejlighederne til Udlændingestyrelsen i foreløbigt et år for 529.270 kroner.

Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) har ikke villet kommentere oplysningerne over for Limfjordupdate. Han henviser til en pressemeddelelse, der kommer i løbet af tirsdagen. Derfor er det stadig uklart, hvor mange flygtninge der kommer, og hvem der skal drive centret.

Et stort flertal i kommunens økonomiudvalg har tidligere sagt ja til at modtage flygtninge.

Enkelte af lejlighederne i de tidligere personaleboliger er stadig udlejede, men bygningen er helt tom fra årsskiftet.