Muslingefiskere må fortsætte i Natura 2000 områder

EU afviser at rejse sag mod Danmark for at tillade muslingefiskeri i Natura 2000 områder. Danmarks Naturfredningsforening mener stadig, fiskeriet skal afskaffes.

muslinger.jpg

Muslingefiskerne må stadig fiske i Natura 2000 områderne. Det står fast, efter at EU Kommissionen har afvist at rejse sag mod Danmark for at tillade fiskeriet. Det skriver Morsø Folkeblad i dag.

Skrappere regler er ikke nok, mener DN

Danmarks Naturfredningsforening har ellers klaget over situationen til EU siden 2008. Siden er fiskeriet blevet begrænset og reglerne på området er blevet skrappere. Alligevel mener foreningen ifølge avisen at ikke, at muslingepolitikken er vidtgående nok og ønsker stadig fiskeriet forbudt i de naturfølsomme områder.

Lettede fiskere

Fiskerne selv er lettede over afgørelsen, der kommer efter fire års uvished.

- Det betyder jo, at vi slipper for den usikkerhed, det skaber, når tingene hænger i luften, siger Svend Åge Poulsen, formand for Centralforeningen for Limfjorden, til Morsø Folkeblad.