Morsingboer må vente på ambulancen

Fra 1. april betyder en ny ambulanceordning at ambulancerne vil være to minutter længere undervejs på Mors. Det viser en ny beredskabsplan.

Falck_9_type1.jpg

To ambulancer i Nykøbing bliver til en, til gengæld kommer der en ambulance til Vilsund. Efter Falcks egne beregninger vil det give en udrykningstid på næsten 11 minutter i gennemsnit mod lidt under ni minutter i sammenligningsåret 2007.

Region Nordjylland godkendte tirsdag beredskabsplanen, men nogle politikere er meget kritiske overfor den del af planen, der handler om ambulancetiderne på Mors:

- Jeg kan godt forstå der er utryghed. Jeg synes ikke det er godt at der bliver lange responstider i udkantsområderne. Vi må holde meget øje med det her fremover, siger Venstres medlem af regionsrådet Marian Geller.

Regionsdirektør Diana Sørensen, Falck, forklarer, at ambulancerne stadig skal komme inden for 9,2 minutter, men at det er et gennemsnit for alle ambulanceudrykninger i hele Nordjylland.

- Nogle borgere vil opleve længere responstid, og et af de steder kan være Mors, siger hun.