Knud Sørensen vinder stor pris

Knud Sørensen fra Mors har vundet Danmarks fornemmeste litteraturpris, "Den Store Pris".

knuds.jpg

Det Danske Akademi har for 38. gang udpeget vinderen af Damarks mest prestigefyldte litteraturpris "Den Store Pris". Vinderen blev Knud Sørensen fra Mors. Det erfarer TV2/Nord.

Den 86-årige forfatter er født i Hjørring, men har siden 1958 boet på Mors. Han bliver belønnet for sine samlede værker om tilværelsen og hverdagslivet i Danmark. 

Sideløbende med sit forfatterskab har han fungeret som landmåler.

Så sent som i april modtog han en anden pris, nemlig ordkraftprisen 2014, som blev uddelt under en litteraturfestival i Aalborg.