Hjælp til Morsø-virksomheder

Morsø Erhvervsråd vil hjælpe virksomheder i nød efter Fjordbank Mors' forlis.

jesper_overgaard.jpg

Morsø Erhvervsråd står klar til at hjælpe firmaer, der er kommet i nød efter Fjordbak Mors' forlis. Det skriver Morsø Folkeblad i dag. Ikke økonomisk, men på andre måder.

Specialister i økonomistyring

Erhvervsrådet har nemlig  kontakt til specialister i lokalområdet med erfaringer og kompetencer inden for økonomistyring og refinansiering. Og de vil gerne assistere nødlidende virksomheder med deres viden.

- Og når erhvervsrådets kompetencer og ressourcer ikke rækker, vil vi formidle kontakt til forskellige rådgivere. Det kan blandt andet være "Early Warning-ordningen", der henvender sig til virksomheder, der er på vej ind i en økonomisk krise, siger Jesper Overgaard Til Morsø Folkeblad om det gratis rådgivningstilbud, der formidles gennem Væksthus Nordjylland.

To-cifret ledighedstal

- Vi er klar over, at det er en dybt alvorlig situation. Der vil være en del virksomheder, som formodentlig vil lukke, frygter Jesper Overgaard.

Han vurderer, at ledighedsprocenten kommer op på et to-cifret tal på Mors.