Fra gylle til gas

Nyt anlæg skal lave grisenes gylle til gas. Miljøvenlig energi og plads til flere grise på Mors er gevinsterne.

Morsø Bioenergi hedder anlægget ved Sindbjerg. 70 landmænd har investeret i byggeriet, der kan aftage gylle fra 3000 dyreenheder. Den gylle ryger ikke direkte på landmændenes jord, og det giver plads til 150.000 svin mere på limfjordsøen.

Byggeriet koster 73 millioner kroner og står klar til at producere gas fra maj i år.