Fra AG København til Mors-Thy

Højre fløj vender tilbage til Jylland efter karriere i København og Tyskland.

210311_Thomas_Bruhn.jpg

Mors-Thy Håndbold er godt igang med at sikre sig et slagkraftigt hold til næste sæson.

Fusionsklubben har netop skrevet en 2-årig kontrakt med Thomas Bruhn fra AG København. Den 29-årige højre fløj har haft svært ved at få spilletid i AG København og vender nu tilbage til Mors-Thy, hvor han tidligere har spillet.

Thomas Bruhn har udover AG København, Bjerringbro FH, Ajax og FC Købenahavn også spillet for tyske Rhein-Neckar Löwen, der ligesom AG København har Jesper "Kasi" Nielsen som bagmand.  

Håber på slutspillet

Den hurtige højre fløj, der i øvrigt stammer fra Thisted, siger i en pressemeddelese, at han ikke betragter skiftet som et skridt i den forkerte retning rent karrieremæssigt. Han håber, at klubben til næste sæson kommer med i slutspillet, og siger i øvrigt, at han glæder sig til samarbejde med klubbens kommende træner Jan Paulsen.

 Mors-Thy styrker sig også på målmandsposten til den kommende sæson, idet klubben ventes at skrive kontrakt med veteranen Michael Bruun.