Forhøjet beredskab i Jesperhus

De ansatte i ferieparken holder nøje om med, om den mand, der tog kvælertag på deres kollega, vender tilbage.

150515Jesperhus.jpg

Jesperhus Feriepark på Mors er i forhøjet beredskab oven på de seneste dages dramatiske begivenheder.

To gange på tre dage har en blotter været på spil i parken. Tirsdag blottede sig han blandt andet foran en seksårig pige, og torsdag vendte han så tilbage og tog kvælertog på den ansatte, som havde anmeldt ham.

- Alle medarbejdere er blevet orienteret om situationen. Vi har fået et signalement fra politiet, og alle i parken holder nøje øje. Vi runderer også meget mere i parken. Jeg håber ikke, at vi ser den person igen, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få ham stoppet, siger direktør Jesper Overgaard.

Blotteren, der taler dansk uden accent, er i starten af 30erne, 180 centimeter, muskuløs og har skæg fra øre til øre. Han havde en sort gennemsigtig skjorte med store sølvknapper på.

1:51
Jesperhus Feriepark er i forhøjet beredskab. To gange på bare tre dage har en blotter været på spil i parken.