Fløjspiller fra Mors-Thy vender hjem

Jørgen Rasmussen, som i en stor del af efterårssæsonen har været udlejet fra Skjern Håndbold, vender efter nytår hjem til Skjern, skriver håndboldklubben Mors-Thy på deres hjemmeside.

Haandbold 2.jpg

22-årige Jørgen Rasmussen blev først i efterårssæsonen udlejet til Mors-Thy Håndbold i håb om at få  mere spilletid, end tilfældet var i Skjern.

Med bl.a. syv scoringer i nordvestjydernes seneste kamp mod AG København har fløjspilleren da også bevist, at han kan begå sig på højeste niveau. Trods begge parters glæde ved efterårets samarbejde har Jørgensen Rasmussen dog besluttet sig for at vende hjem til Skjern Håndbold efter nytår.

- De lange ture tager alt for hårdt på mig, og tingene skal også fungere for mig uden for banen. Derfor vender jeg hjem efter nytår. I løbet af foråret må jeg så se, hvordan det hele udvikler sig, lyder det fra fløjspilleren.