De tre passagerer, der har tilbragt hele dagen på den grundstedte Feggesund-færge, er nu læsset af på Thy-siden af Limfjorden. Ved 16-tiden lykkedes det marineskibet Jupiter fra Nykøbing at trække færgen fri af Feggerøn, hvor den drev på grund efter et motorstop tirsdag formiddag.Færgen sejler nu til Nykøbing, hvor dens bund skal undersøges af dykkere, inden den kan sejle med passagerer igen. Indtil da afløser en reservefærge fra Fur.