Er det Mors pyromanen?

Politiet i Thisted har anholdt en 57-årig mand, som de sigter for at sætte ild i et skur på havnen i Nykøbing. Skal fremstilles i grundlovsforhør klokken 12.

pyro2.jpg

Klokken halv elleve torsdag aften har politiet anholdt en 57-årig mand, som de sigter for brandstiftelse. Politiet tror det var ham, der satte ild til et skur på haven i Nykøbing klokken 18.30. Den 57-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 12 ved retten i Thisted.

Anklageren går efter at få lukkede døre ved grundlovsforhøret og er ind til videre meget sparsomme med oplysninger i sagen. Politiet undersøger dog om den 57-årige har forbindelse til de mange påsatte brande, der har været i Nykøbing. På tre måneder har der været 11 påsatte brande på Mors. 15. februar udbrændte en carport.

- Efterforskningsmæssigt er det interessant når vi har en brandstifter og en del uopklarede brande, siger kriminalassistent Erik Bager fra politiet i Thisted.

Havde brandskader

I følge nordjyske.dk har den anholdte brandskader. Vidner har angiveligt set ham, da han kastede en dunk ind i skuret. Skuret brød i brand kort efter. Vidnerne noterede nummerpladen på den bil han forsvandt i. Ved halv elleve tiden kunne politiet så anholde manden, og det viste sig han havde en del brandskader, skriver nordjyske.dk.

Foto: Brian Bang Jensen