Arbejdet fortsætter under Sallingsundbroen

Gennem de sidste mange måneder er der blevet arbejdet intenst for at sikre broen mod påsejlinger og terroraktioner.

Sallingsundbroen
Foto: Allan Ødegaard

Dykkere og arbejdsskibe knokler fortsat under Sallingsundbroen for at sikre den mod påsejlinger. Siden søndag har en kæmpekran på 50 meter løftet hundrede tons betonelementer på plads ved broen  Fire styk, der hver især vejer over 300 tons og skal alle være med til at sikre broen. Kranen hører normalt hjemme i tyske Bremerhafen.

Vejdirektoratet beder derfor sejlere på Sallingsund om at være ekstra opmærksomme samt at respektere det markerede arbejdsområde ved Sallingsundbroen, da flere arbejdsskibe er i aktion på vandet i perioden fra den 29. oktober til den 11. november 2016. Der foretages løft af tungt materiel. Udover skibene er der også dykkere i vandet. 

Arbejdet med at terrorsikre Sallingsundbroen forventes afsluttet ved juletid, hvis elles vejr og vind arter sig nogenlunde