1600 unge fejrer ungdomsskolen: Mere aktuel end nogensinde

Midt- og vestjyske ungdomsskole-elever samlet i Vigsø og på Jesperhus.

Ungdomsskole-jubilæum
Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

Der er liv og glade dage i Thy og på Mors i denne weekend.

1600 unge er samlet i Vigsø Feriecenter og Jesperhus Feriepark for at fejre ungdomsskolen, der i år har 75 års jubilæum som institution.

Ungdomsskolen er et kommunalt tilbud til de ældste folkeskoleelever. 

Det hele begyndte under den tyske besættelse, og selv samfundet har udviklet sig markant i de 75 år, har ungdomsskolen stadig en vigtig funktion, mener Per Nielsen, der er formand for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.

- Jeg synes, at ungdomsskolen bliver mere og mere aktuel i forhold til vores elitære tankegang, og den måde man går i skole på. Ungdomsskolen er lidt et frirum, hvor de unge kan komme og lære. Og der er plads til dem. Ham der ikke fungerer i folkeskolen, fungerer måske i ungdomsskolen, siger han.

Under weekendens træf var de unge fra 7. klasse samlet på Mors og 8. og 9. klasserne i Vigsø. Træffet var arrangeret af Ungdomsskolerne i Midt- og Vestjylland, som er de kommunale tilbud i Ikast-Brande, Viborg, Skive, Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Thisted og Morsø kommuner. 

0:33
Interview med Per Nielsen, formand for Landsforeningen Ungdomsskoleledere

 

1:40