1000 tons spånplader op i røg

Det tog næsten et halvt døgn at slukke branden, der opstod hos nedbrydningsfirma i Nykøbing

I første omgang blev indsatslederen bare kaldt ud til et eftersyn hos et nedbrydningsfirma i udkanten af Nykøbing.

Men det tog næsten et halvt døgn inden brandvæsenet kunne komme der fra igen.

quoteDer var en helt hård klump inde i midten - lige som et stykke kul

Rasmus Evaldsen, indsatsleder, Nordjyllands Beredskab

Meldingen kom omkring middag fredag, men først omkring klokken 23 kunne de sidste brandfolk forlade stedet. Først da var ilden i en kæmpe dynge spåner under kontrol.

- Der var gået ild i omkring 1000 tons spånplader. Vi tror, det på en eller anden måde er selvantændt inde i midten et sted. Der var en helt hård klump inde i midten - lige som et stykke kul, fortæller indsatsleder Rasmus Evaldsen fra Nordjyllands Beredskab. 

De 1000 tons spåner er formentlig selvantændt
De 1000 tons spåner er formentlig selvantændt
Foto: Privatfoto

I følge indsatslederen så er der et nedbrydningsfirma på adressen, der knuser gamle spånplader med en stor maskine for at genanvende dem til nye spånplader.

Branden skete på Industrivej i udkanten af Nykøbing, hvor firmaet Nordvest Sortering deler adresse med Fredsø Vognmandsforretning.

- Vi var omkring 20-25 mand der ude. Ud over Nordjyllands Beredskab, så var der lokale brandfolk fra Thisted og Nykøbing, fortæller indsatslederen.

Ingen personer kom til skade ved branden. Og i følge indsatslederen var røgen heller ikke til fare for naboerne.

20-25 brandfolk hjalp med slukningen
20-25 brandfolk hjalp med slukningen
Foto: Privatfoto

Læs flere artikler fra Morsø eller i kategorien 112.