Mit kæreste eje (38)

Hvad er det værd? Seerne viser deres kæreste eje frem og fortæller om baggrunden . Auktionsleder Hans Jørgen Eriksen supplerer oplysningerne og giver en vurdering af genstanden, hvis det er muligt. Denne gang fra Skive. Danmark bugner af sjove gamle ting og smukke antikviteter, og de fleste seere har et eller andet klenodie stående fremme til pynt eller gemt godt af vejen i kommodeskuffen. Nogle af dem kan I se i programmet "Mit kæreste eje". Auktionsleder Hans Jørgen Eriksen har vurderet gamle ting i over 25 år. Han er uddannet advokat, men valgte i 1998 udelukkende at hellige sig sin virksomhed Holstebro Auktioner. Samme med vært Anne Moulvad tager han rundt i landsdelen og ser på antikviteter. I Skive ser de bl.a. på sølvservice, et børnekomfur og en indsamlingsbøsse fra Indremission.
Udgivet 22. april 2014