Nu tør familien ikke vente længere - pelser minkene før tid

De har gjort alt, hvad de kan for at sikre sig.

Men familien Obitsø har de seneste dage kunnet se, hvordan coronasmitten rykker tættere og tættere på deres minkfarm i Skave ved Holstebro.

Der er så mange smittede besætninger i området, at familiens farm nu kun ligger to kilometer fra den sikkerhedszone, der betyder, at alle raske dyr skal aflives.

Derfor er minkfamilien nu begyndt at sende minkene til pelsning, selv om de under normale omstændigheder først ville gøre det om syv til 10 dage.

- Vi tør ikke vente længere. Det er et spørgsmål om tid, før telefonen ringer med besked om, at vi ligger inden for zonen, siger minkavler Jakob Blæsbjerg-Obitsø.

Normalt ville de vestjyske pelsdyravlere selv stå for pelsningen hjemme på farmen, men det vil tage for lang tid. Derfor har de lavet en aftale med et pelseri, der har hentet de første 13.000 dyr. Hvis alt går efter planen, bliver halvdelen af familiens i alt 45.000 mink pelset i denne uge.

Den tidlige pelsning betyder, at skindene endnu ikke har den optimale kvalitet, men den pris er familien indstillet på at betale.

- Rent økonomisk betyder det lidt for os, men hellere det end sende dyrene til destruktion, siger Jakob Blæsbjerg-Obitsø.

Det blev så slemt som frygtet

TV MIDTVEST har fulgt familien Obitsø de seneste uger, og i den tid er der registreret flere og flere smittede minkfarme på Holstebro-egnen. 

- Det er blevet lige akkurat så slemt, som vi har frygtet. Det er et held, at vi ikke er ramt endnu. Vi har 34 farme rundt omkring, der kan ramme os. Vi er heldige, at det ikke er sket endnu. Vi er nærmest de eneste, der ikke er ramt, siger siger Jakobs far, Jan Obitsø.

Han glæder sig over, at pelsningen nu er gået i gang. Det gælder om at redde det, der kan reddes. Og det har også givet ham en vis ro i sindet.

- For første gang i lang tid har jeg i nat sovet mere end fire timer. Nu begynder man at føle, at man har en chance for at få lidt økonomisk ud af det, siger han.

Men usikkerheden er der stadig - og ikke mindst forståelsen for den svære situation, som de kolleger, der har måttet aflive deres dyr, befinder sig i. 

- Det er skrækkeligt hårdt. Der er mange af vores kolleger, der har måttet sige farvel til alt. Vi har mange venner, der har prøvet det. De ringer for at snakke og kan ikke forstå det, og vi kan ikke hjælpe med noget som helst. Det er voldsomt, siger Jan Obitsø.