Et halvt år siden skæbnedagen: Her er minkavlerne nu

Maria Blæsbjerg-Obitsø lå i sin seng og følte sig uendeligt træt. Som om hun allerede havde gået 15.000 skridt, før dagen overhovedet var gået i gang.

- Jeg har aldrig før prøvet, at min krop har lukket ned på den måde, fortæller hun i dag.

- I månederne efter at minkene var aflivet, gik jeg mange lange ture, fordi det gav ro i mit hoved. Men pludselig kunne min krop ikke gå mere.

Maria Blæsbjerg-Obitsø er gift med Jakob Blæsbjerg-Obitsø, som indtil november drev en familieejet minkfarm sammen med sin far og hans kone, Jan og Gurli Obitsø.

Selv havde Maria Blæsbjerg-Obitsø et minkrådgivningsfirma ved siden af sit arbejde som miljøsagsbehandler i Morsø Kommune. Og Maria og Jakobs datter Lilja på dengang ti år ville også være minkavler.

Så minkene fyldte alt, for familien.

Stort chok

Derfor var omvæltningen til en hverdag helt uden mink, enorm.

- Det første stykke tid efter pressemødet i november følte jeg mig voldsomt trådt på, på min retssikkerhed. Og det er så blevet afløst, af at jeg synes, det har været hårdt, at Lilja har været så påvirket af det, fortæller Maria Blæsbjerg-Obitsø.

Lilja er endnu ikke tilbage på fuld tid i skolen, for hendes overskud er ikke så stort, ovenpå de seneste måneder.

- Hun kommer med nogle udbrud, hvor hun bliver voldsomt ked af det. Det fylder meget for hende, fortæller Maria Blæsbjerg-Obitsø videre.

- Og så har jeg været bekymret for Jakob. Det er sådan nogle ting, der har fyldt i mit hoved.

I dag har Maria det bedre. Hun har gået hos en coach og en psykolog. Og det har langsomt hjulpet.

- Det her er jo en tilstand, som nogen er rigtig syge af rigtig længe. Jeg kunne så nøjes med en lille halvanden måned, hvor jeg så kan mærke nu at jeg er på vej op af det hul igen. Og det er altså virkelig fuldstændig fantastisk at kunne overskue en hel dag igen.

Jakob Blæsbjerg-Obitsø har fået arbejde som pedel på en svinefarm i nærheden. Først arbejdede han i en måneds tid hos Vahr’s Plæneservice i Holstebro som fliselægger. Det var han glad for. Men arbejdet på svinefarmen er lidt mere det, han kender fra minkfarmen.

- Jeg er rigtig glad for det. Det tror jeg godt jeg kan se mig selv i, siger han.

Tankerne kredser sig stadig om minkfarmen. Men det er blevet mindre.

-Desto mindre man tænker på det, desto mindre bliver man mindet om det. For der er ingen tvivl om, at det var det vi helst ville. Men nu må vi prøve det her i stedet for, siger Jakob Blæsbjerg-Obitsø.

Tid til børnebørnene

Det var Jan Obitsø, der for 38 år siden grundlagde familien Obitsøs minkfarm. Han og hans kone Gurli har gennem årene brugt størstedelen af deres tid på farmen. Nu er de 60 og 62 år og har valgt at pensionere sig selv.

-Jeg har meget svært ved at se, hvad jeg ellers skulle give mig til end mink. Og vi har muligheden for at gå ud af arbejdsmarkedet. Og jeg har ikke lyst til at gå i gang med andet. Simpelthen, forklarer Jan Obitsø, som i dag fordriver en stor del af tiden med at cykle landevejene tynde.

Sammen med Gurli bruger han stadig tid på at vedligeholde farmen. Og så er der blevet meget mere tid til parrets i alt otte børn og 16 børnebørn.

-Det er da dejligt at kunne sige til dem at de kan bare ringe, hvis de har et sygt barn. Det har de ikke kunnet gøre før. Der kom minkene altid først, forklarer Gurli Obitsø. Men arbejdet med minkene savner hun stadig.

En gammel drøm om et gårdbageri

Carsten Rahbek og Camilla Jakobsen i Højmark har i otte år haft et familielandbrug med mink og planteavl. For dem er det lille familielandbrug en drøm, for så kan de være mest muligt hjemme hos deres tre børn.

Men regeringens beslutning om at nedlægge minkerhvervet gjorde det pludselig usikkert, om de overhovedet kunne blive boende på gården. For al overskuddet fra de seneste års plante- og minkavl var investeret i nyt produktionsanlæg, så minkproduktionen var sikret mange år frem.

Lettelsen var derfor stor, da regeringen sidst i januar fremlagde den plan for erstatning, som er flertal i folketinget var kommet frem til. Knapt 19 milliarder kroner fordelt på hele erhvervet.

Det betød for Camilla Jakobsen og Carsten Rahbek, at de kunne blive gældfri. Og det åbnede muligheden for at gøre en gammel drøm til virkelighed.

-Jeg er jo uddannet bager. Og jeg har altid haft en drøm om at have mit eget bageri. Og nu så står der nogle helt fantastiske bygninger der er ledige. Og tomme, forklarer Camilla Jakobsen og viser rundt i en udbygning overfor stuehuset, som hidtil har været brugt til opbevaring for materialer til minkproduktionen.

Parret har søgt Ringkøbing-Skjern Kommune om tilladelse til at lave et gårdbageri i stedet. Og i sidste uge kom der grønt lys. Og planen er nu sendt i nabohøring.

Det var ikke Camilla og Carstens drøm at miste deres minkfarm. Og kunne de selv vælge, ville de hellere have den tilbage, fortæller de.

-Vi prøver bare at være positive og sige, at kan vi ikke det så kan vi noget andet. Så jeg synes at vi prøver at hive hinanden op og prøver at være positive omkring det. Som man nu kan være det positiv omkring at have mistet sin virksomhed, siger Camilla Jakobsen.

Minkavlerne kan risikere at skulle vente helt frem til 2024 på deres erstatning. Der er over 1000 farme i Danmark og hver enkelt skal først vurderes og værdisættes.