Vores Udsendte: Ny serie om midt- og vestjyder i den store verden

En række midt- og vestjyder fortæller om livet i udlandet, og hvad det er, der har fået dem til at forlade landsdelen.

Ann Grete Nørgaard, Jesper Thomsen og Rasmus Nissen Kristensen.
Ann Grete Nørgaard, Jesper Thomsen og Rasmus Nissen Kristensen.
Foto: Privatfotos

Jesper Thomsen forlod Holstebro for 26 år siden og slog sig ned i London.

Ann Grete Nørgaard vinkede farvel til Viborg for et år siden og spiller nu håndbold i Rumænien.

Rasmus Nissen Kristensen var kun lige fyldt 20 år, da han tog afsked med barndommens land i Brande og drog til Amsterdam for at spille fodbold for Ajax. Siden er han skiftet til Red Bull Salzburg i Østrig.

De tre er de første hovedpersoner i vores nye serie Vores Udsendte i TV MIDTVEST’s Play App. Her vil der jævnligt dukke nye midt- og vestjyske ansigter op. Fælles for dem alle er, at de opholder sig i den store verden i kortere eller længere perioder.

Kender du én med rødder i det midt- og vestjyske, som vi skal gribe fat i i udlandet, så tip os gerne og skriv til daso@tvmidtvest.dk

Se afsnittet med Ann Grete Nørgaard herunder. De andre finder du i vores gratis Play-app.

14:41
I en sen alder har Ann Grete Nørgaard fået chancen for et håndboldeventyr i Rumænien.