Voldsomt vejr: Risiko for kraftig regn og torden natten til lørdag

Det kan være en god ide at få dækket havetrampolinen til. Voldsomt vejr kan ramme Midt- og Vestjylland natten til lørdag.

Sidste år ramte et skybrud Thisted. Foto: Privatfoto / Benny Hjorth Pedersen

DMI varsler fredag eftermiddag, at vejret de kommende 24 timer kan udvikle sig i voldsom retning i Midt- og Vestjylland. 

Der er risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 og 35 mm på 6 timer. Regnen kan være ledsaget af torden.

Det betyder at DMI opfordrer borgerne i Midt- og Vestjylland skal være opmærksomme på følgende:

Vær opmærksom på, at lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Store mængder vand påvirker trafikken, og der er risiko for strømafbrydelser. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning, og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.

02:41

Sommeren er højsæson for skybrud. Og faktisk peaker skybrudssæsonen her i august.

Luk video