Voldsom tørke: Alle kommuner indfører afbrændingsforbud

De sidste kommuner har indført afbrændingsforbud gældende fra i morgen, så det dermed dækker hele landet.

Det er nu helt slut med åben ild.
Det er nu helt slut med åben ild.
Foto: Iris / Ritzau Scanpix

Det er tid til at pakke kulgrillen væk.

Fra i morgen klokken 12 har alle landets 98 kommuner indført afbrændingsforbud, heriblandt er Thisted, Morsø og Vesthimmerland, der indtil nu har været de eneste kommuner i landsdelen, hvor beredskabet ikke har trykket på knappen.

Det betyder, at det blandt andet er forbudt at grille, hvis man benytter sig af en kulgrill, også i ens egen have. Ligesom det er slut med bål og afbrænding af haveaffald.

Forbuddet kommer efter, at Danmark i år har oplevet en historisk tør sommer, og at det har resulteret en flere naturbrande. 

DMIs tørkeindeks viser, at hele Danmark er hårdt ramt.
DMIs tørkeindeks viser, at hele Danmark er hårdt ramt.
Foto: DMI

Mange steder i landet er det anden gang i år, at der er indført afbrændingsforbud. Fornyelig var sankthansaften i fare, da en historisk solrig maj havde tørret jorden ud. I sidste øjeblik blev forbuddet så fjernet flere steder.