Voldsmand fik forlænget varetægtsfængslingen

En 50-årig mand fra Herning lod sig i dag frivilligt varetægtsfængsle i yderligere fire uger. I december gennembankede han sin to år yngre eks-kæreste, som senere døde af sine kvæstelser

Den 50-årige er sigtet for vold med døden til følge, eftersom den 48-årige kvinde, som var fra Sunds, blev udsat for så grov vold, at hun senere døde på sygehuset. Varetægtsfængslingen udløb i dag for herningenseren, men han gik altså med til frivilligt at forlænge varetægtsfængslingen i yderligere fire uger.