Virksomheder skrotter efteruddannelsen

Kun fem procent af de midtjyske virksomheder har udnyttet deres mulighed for at sende medarbejderne på efteruddannelse.

Penalhus.jpg

Et kørekort til gaffeltruck, isoleringskursus eller opgradering af danskkundskaber, matematik eller IT.

Mange midtjyske virksomheder kan få tilskud fra de såkaldte uddannelsesfonde, når deres medarbejdere skal på efteruddannelse. Men kun et fåtal søger midlerne. Dét på trods af, at de overenskomstdækkende virksomheder årligt selv indbetaler til fondene.

Det skriver PensionDanmark, der administrerer hovedparten af uddannelsesfondene, mandag i en pressemeddelelse.

Kun fem procent søger

I 2010 søgte kun 174 ud af 3414 virksomheder i Midtjylland om midler til efteruddannelse. Det svarer til cirka fem procent.

I alt har virksomhederne 102 millioner kroner til gode til efteruddannelse, som nu samler støv i fondene. En af topscorerne er bygge- og anlægsbranchen. Her står der 37 millioner på uddannelseskontoen.

Virksomhederne skal søge midlerne elektronisk.