Vinteren har ramt landsdelen

Vejdirektoratets saltbiler var i morges på vejene for første gang i år. Et tydeligt tegn på, at vinteren er nået til Midt- og Vestjylland.

salt.jpg

Billedet er godt nok fra arkiverne, men nu bliver der saltet på landsdelens landeveje.

Vi skulle frem til den 20. november, før Vejdirektoratets saltbiler blev sendt på vejene i Midt- og Vestjylland for første gang i 2014. En kraftig indikation på, at vinteren er på vej.

Lidt før klokken syv i morges saltede lastbilerne strækningen mellem Ringkøbing og Varde, hvor en dalende vejtemperatur var nået ned på 1 grad.

Det er 21 dage siden, at årets første saltning fandt sted i Næstved. Nu er der altså også taget hul på den præventive saltning i Vestjylland.