Vi vil ikke kaldes gamle

Seniormotion, ældregymnastik eller pensionistsvømning. Det er næppe bestsellere, der lokker nye medlemmer til - for selv ikke ældre vil kaldes gamle.

1:33

Det er ikke ligegyldigt, om der indbydes til "ældrevandring" eller "mandagsgåtur". I hvert fald ikke i følge forskerne, som advarer mod, at aktiviteter bliver for målrettet den ældre generation. For vi gider ikke forbindes med at være gamle - uanset om dåbsattesten siger 65+.  

​- Vi er unge. Man er jo ikke ældre, end man selv vil. Birte Hansen, 64 år.

- Pensionist er i hvert fald farligt at bruge. Vi anbefaler, at man bevæger sig fuldstændigt væk fra alder og alt der her med faste betegnelser - men at man fokuserer på fællesskabet og den aktivitet, man rent faktisk dyrker, og at det handler om det i stedet for deltagernes alder, siger Louise Byg Kongsholm, som er trendforsker og administrerende direktør i PEJ - en privat virksomhed som formidler viden om tidens tendenser. 

Overvejer navneændring

De tanker har de også gjort sig i Tarm Idrætscenter, hvor der lige nu er et hold med pensionistsvømning - i hvert fald lidt endnu. For centeret overvejer kraftigt at omdøbe holdet til "Guldfiskene", "SØLVløverne" eller andet mindre aldersbetonet, efter medlemstallet er blevet halveret det seneste år. 

- Jeg tror ikke, dem på 65, der er blevet pensionister, føler sig som pensionister - jeg tror, de føler sig som nogle seniorer, som har fået noget fritid og noget frihed til at gøre en hel masse, siger Per Østergaard, der er centerleder i idrætscenteret. 

Han bakkes op af en af holdets faste svømmere. 

- Vi er unge. Man er jo ikke ældre, end man selv vil, siger 64-årige Birte Hansen fra Dejbjerg.

I den ene artikelvideo kan du høre hele hele interviewet med trendforskeren Louise Byg Kongsholm i artikelvideoen., mens du i den anden kommer med til svømning i Tarm Idrætscenter.