Vestjyske kommuner presset - flere dør og færre fødes
Lemvig, Skive, Struer, Thisted, Ringkjøbing-Skjern og Morsø Kommune er nogle af de kommuner, der kæmper mod en stigende negativ befolkningsvækst.
De unge rejser væk for at uddanne sig, og kun et fåtal vender tilbage, når de skal stifte familie. Resultatet er, at der dør flere, end der fødes. Og det presser flere udkantskommuner, skriver Politiken.
Ifølge beregninger foretaget af Politiken Research kan 30 danske kommuner se frem til større negativ befolkningsvækst frem mod 2025, men for 16 af landets kommuner er nedturen allerede begyndt.
Tallene her viser, at flere kommuner både har fødselsunderskud og flere fraflyttere end tilflyttere samtidig med at prognosen fra Danmarks Statistik viser, at folketallet vil falde med mere end 1,5 procent. Det er virkeligheden for både Lemvig, Skive, Struer, Thisted, Ringkjøbing-Skjern og Morsø Kommune.
”Vi skal tale udkanten op”
Lemvigs borgmester, Erik Flyvholm (V), er blandt de borgmestre, der har indstillet sig på befolkningstilbagegang. Han mener, at en del af problemet skyldes den måde, vi taler om Danmark på i disse år.
- Det er klart, at vi er oppe mod en megatrend med urbanisering, men den trend er altså også blevet talt op. Der er brug for, at vi nu taler udkanten op. Det bliver let en nedværdigende snak om det liv, der findes her, siger borgmesteren blandt andet til Politiken.
Der er brug for, at vi nu taler udkanten op. Det bliver let en nedværdigende snak om det liv, der findes her. Erik Flyvholm, Lemvigs borgmester, til Politiken.
Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Center for Fremtidsforskning i Aarhus peger på, at hovedbyen i flere af de truede kommuner klarer sig udmærket – eksempelvis Thisted – mens resten af kommunens mindre byer og landsbysamfund kæmper for overlevelse.
- Hvilke dele af kommunen skal overleve, og hvilke skal ikke? Kører disse kommuner bare med sparegrønthøsteren med skolelukninger og fjernelse af kommunal service og centralisering hele tiden over det hele, er der kun to-tre byer tilbage i kommunen en dag, siger Jesper Bo Jensen til Politiken.
Udviklingen kan vende
Fremtidsforskeren siger dog også, at man ikke må stirre sig blindt på prognoser, fordi nye flyttemønstre begynder at gøre sig gældende i hele landet
- Nye flyttemønstre påvirker først Danmarks Statistiks beregninger fuldt ud, fem år efter at de er begyndt. Så vi undervurderer kronisk de nye flyttemønstre de næste 3-4 år, siger Jesper Bo Pedersen til Politiken.
I følge Politiken steg antallet af beboere i landdistrikterne i perioden fra 1997 til 2003 med 8 procent fra 490.000 til 523.000. Denne udvikling vil sagtens kunne blive virkelighed igen, vurder fremtidsforskeren.
