Vestas får ny ordre fra stamkunde

Bestilling på 80 vindmøller, der delvist skal bygges i Colorado.

Vestas-Lem.jpg

Vindmølleproducenten Vestas har fået en ordre på 160 megawatt (MW) fra en af selskabets mangeårige kunder.
    
Ordren er led i en rammeaftale mellem Vestas og EDF Énergies Nouvelles/EDF Renewable Energy, oplyser det danske selskab i en pressemeddelelse mandag aften.
    
Aftalen gælder for årene 2016 til 2019 og omfatter vindprojekter i Europa og USA.
    
Bestillingen omfatter 80 styk 2,0 MW-vindmøller.
    
- Siden vi indgik vores første store leveringsaftale med Vestas i 2013, har EDF RE installeret mere end to gigawatt Vestas-vindmøller i USA, siger Tristan Grimbert, koncernchef for EDF Renewable Energy, i meddelelsen.
    
Vestas har ud over selve vindmøllerne også fået en aftale om at servicere vindparken med i oven hatten for at "optimere" energiproduktionen.
    
Hovedparten af møllerne - nacellen, der blandt andet indeholder gearkassen samt vinger og tårne - vil blive fremstillet på Vestas' fabrikker i Colorado.
    
/ritzau/