Venter stadig længe på politiet

Byer i Midt- og Vestjylland venter stadig længe på politiet, når patruljer rykker ud til akutte sager. Det viser politiets opgørelse for 2013.

Ny politibil, udrykning150713.jpg

Der er stadig langt rundt i landsdelen for Midt- og Vestjyllands Politi.

Med en responstid på ni minutter og 34 sekunder for kommunerne i Midt- og Vestjylland ligger vores landsdel over et minut højere end landsgennemsnittet.

Lemvig, Mors hurtigere - Thisted langsommere

Særligt i Lemvig Kommune og på Mors tager det lang tid, før politiet er fremme. I Lemvig er responstiden på 17 et halvt minut, og på Mors tager det i gennemsnit politiet 18 minutter og 13 sekunder at nå frem.

Det er dog en væsentlig forbedring i forhold til sidste år, hvor det tog 22 minutter og 11 sekunder at nå frem på Mors. Og 20 minutter og 17 sekunder at nå frem til Lemvig.

I Thisted Kommune har der været et markant fald. Her er respnstiden faldet fra 10 minutter og 42 sekunder til 14 minutter og 31 sekunder.

Hurtigere på landsplan

På landsplan ligger gennemsnittet på ni minutter og 34 sekunder. Det er hurtigere end sidste år, hvor det i snit tog politiet 10 minutter og 56 sekunder at nå frem.

Der er dog også områder politiet dækker fint. Kommunerne Herning, Holstebro og Silkeborg ligger under landsgennemsnittet.

Herunder kan du finde din kommune, og tallene for politiets respons der hvor du bor:

 

Kommune: (2014 - 2013)

Favrskov Kommune: 13:25 - 14:02

Herning 07:08 - 07:08

Holstebro 07:34 - 07:08

Ikast-Brande 12:06 - 12:08

Lemvig 17:30 - 20:07

Morsø 18:13 - 22:11

Ringkøbing-Skjern 12:35 - 13:22

Silkeborg 08:06 - 07:55

Skive 09:20 - 09:51

Struer 11:17 - 11:26

Thisted 14:31 - 10:42

Vesthimmerland 16:19 - 17:31

Viborg 09:15 - 09:31