Varmerekord fylder 40 år

For præcis 40 år siden blev der sat varmerekord i Danmark. Rekorden blev målt i Holstebro. (Arkivfoto)

Sol_0.jpg

Det danske sommervejr i år vil nok ikke gå i historiebøgerne. Det gjorde det til gængæld for præcis 40 år siden, da der blev målt den højeste temperatur i Danmark nogensinde.

Den 10. august 1975 blev der målt 36,4 grader på flyvepladsen i Holstebro. En varmerekord, der ikke er blevet slået siden.

Varmerekorden kom efter der i flere dage strømmede varm luft fra syd- og sydøst. Efter en hel uge med hedebølge i Danmark i starten af august 1975, blev der sat varmerekord i Holstebro.

De koldeste temperaturer i dansk vejrhistorie blev målt den 8. januar 1982 i Hørsted i Thy. Her viste termometeret -31,2 grader.