Vanskelig voksenuddannelse

Alt for få voksne uddanner sig i Region Midtjylland. Der er langt op til regeringens mål.

12voVoksenuddannelse.jpg

Det går skidt med regerings målsætning om at skaffe og fastholde flere i arbejde, skriver Børsen. I følge en analyse fra Region Midtjylland har 165.000 voksne lært så lidt dansk og matematik i folkeskolen, at det truer både deres egen fremtid og samfundsudviklingen. Men kun få benytter tilbuddet om gratis forberedende voksenuddannelse.

I følge regeringens mål burde 9000 kursister årligt dygtiggøre sig i Midtjylland. Det hidtil højeste tal var i 2005, hvor 5000 satte sig på skolebænken.