En decentral placering af statslige arbejdspladser kan være med til at skabe mere aktivitet og grundlag for flere private arbejdspladser. Sådan lyder det i Venstres kommende landdistriktsudspil.
- Venstre foreslår, at der udarbejdes en strategi for en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser med henblik på at effektivisere den offentlige sektor og understøtte lokale og regionaloe styrkepositioner, skriver Venstre i forslaget.
Ministerarbejdsgruppe
Partiet vil også nedsætte en arbejdsgruppe med forskellige ministre, der skal komme med bud på hvilke arbejdspladser og styrelser, der kan flyttes ud i landet.
Venstre nævner blandt andet udflytningen af SKAT til Ringkøbing som en succes de ønsker at gentage.