Usædvanlig varme får forårsbebudere til at myldre frem

Det har været meget småt med frost og sne denne vinter. 

Vejret har bedst kunnet beskrives som et uendeligt langt efterår, der nu er ved at gå over i historiens tidligste forår.

Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

- Hvis denne vinter kommer til at stå i folks hukommelse som vinteren, der aldrig blev, er der god grund til det. Den har så afgjort været usædvanlig, udtaler Mikael Scharling, der er klimatolog ved DMI. 

Forklaringen på det efterårslignende vintervejr er, at DMI aldrig har målt så varm en vinter før. 

Vintertemperaturen ender i gennemsnit på 5,0 grader.

Den varme vinter har betydet, at forårstegnene er dukket tidligt op.

Påskeliljer i fuldt flor

Allerede den 1. februar kunne TV MIDTVEST for eksempel fortælle, at påskeliljerne stod i fuldt flor på Ringvejen i Hvidbjerg på Thyholm. 

Til stor glæde - men også undren - for Hans Henriksen, der bor i byen. 

- Jeg har aldrig set påskeliljer, der er sprunget ud i januar måned. Det er en forårsbebuder for mig, fortalte han til TV MIDTVEST. 

Det er ikke kun varmen, der har været usædvanlig. Vinteren scorer sig samtidig en andenplads over den mest nedbørrige vintre.

Det har været en stor, medvirkende faktor til de mange oversvømmelser, som landet har oplevet det seneste stykke tid.

Ifølge klimaforsker ved DMI Rasmus Anker Pedersen kan det usædvanlige vintervejr blive noget, vi skal vænne os til fremadrettet. 

- Temperaturen denne vinter ligner meget den gennemsnitlige vinter, som den kommer til at se ud i slutningen af århundredet, hvis CO2-udledningen fortsætter som i dag, udtaler han.

Mere varme og regn

Rasmus Anker Pedersen forklarer, at i et scenarie, hvor der fortsat er en høj CO2-udledning, forventer klimatologer en gennemsnitstemperatur om vinteren på 5,2 grader i perioden 2071 til 2100. 

De store mængder nedbør, som vi har oplevet denne vinter, passer også ind i billedet på, hvordan en fremtidig gennemsnitlig vinter bliver.

- Denne varme og våde vinter, vi netop har haft, skyldes langt hen ad vejen naturlige variationer i vejret, slår Rasmus Anker Pedersen fast og fortsætter:

- Men i takt med, at klimaet ændrer sig, øges sandsynligheden for, at vi kan sætte nye varme- og nedbørsrekorder, når vi har naturlige udsving i vejret. Den globale opvarmning gør de varmeste vintre varmere, end de tidligere har været, og de kolde vintre knap så kolde.