Undgå brand i det travle nytårsdøgn

Til nytår har de travlt hos brandvæsnet, her rykker de ud til omkring 300 brande. Normalt er de ude til omkring 20 om dagen.

fyrvaerkeri4.jpg

Mens der er fest og farver nytårsaften for langt de fleste, så har brandmændene en travl aften på arbejde med at slukke ild. 

Normalt er de ude til omkring 20 brande om dagen, men til nytår rykker de ud omkring 300 gange. Flere af brandene opstår på grund af vildfarende raketter, og ved at følge et par råd, kan du minimere risikoen for, at ilden får fat hjemme hos dig.

- Nytårsaften er én af de festligste dage på året, men også den travleste for brandvæsenet. Du kan hjælpe brandfolkene ved at sørge for at rydde op omkring din bolig, carport og på altanen. På den måde minimerer du risikoen for, at en vildfarende raket eller lignende giver problemer, skriver Brand & Redning i en pressemeddelelse.

Er uheldet ude, så ring 1-1-2. Og når du alarmerer, skal du være klar til at kunne oplyse adressen hvor der er brand.

 
 
Foto: Brand og Redning Midtvest